Vi har Heste :)


Ridning og omgang med heste

 

Vi har på Vangagergaard og i Markhuset valgt at bruge heste og ridning som en del af de fritidsaktiviteter som vores børn og unge tilbydes.

Ridning og pasning af hestene er en pædagogisk aktivitet, hvor vi udnytter at man i omgangen med hestene påvirkes både kropsligt, følelsesmæssigt og socialt.

Ridningen og hestens bevægelser er medvirkende til en bedre kropsforståelse og fornemmelse af egen krop. Ridningen og omgangen med hestene medvirker øget kropskontrol, udfordrer sanseintegration og øger barnets egen fornemmelse af afgrænsning.

Børnenes følelsesmæssige problematikker udfordres af nærværet med hestene og stimulere til udvikling.  Børnenes selvværd øges igennem at kunne håndtere så stort og stærkt et dyr som hesten, samt ved at kunne mestre både det praktiske omkring hesten samt ridning af den.

Kommunikationen og samarbejdet mellem hest og barn stimulerer barnets sociale kompetencer.  Denne kontakt mellem barn og hest er en forudsætning for at håndtere og styre hesten. Vi oplever at samspillet mellem hest og rytter er positiv motivering til ny indlæring, og at det dermed medvirker,  til udvikling af nye strategier og handlemåder i forhold til at kunne mestrer udfordringer i livet.

IMG_3376